Fri camping er ikke tilladt i Tjekkiet, så vi boede på tre forskellige campingpladser, hver med sin unikke charme.

Sommerferie med Tagtelt, del 2: Tjekkiet

Velkommen til Part 2 af vores sommerferierejse med tagtelt!

I denne del deler vi vores oplevelser fra Tjekkiet. Hvis du ikke allerede har læst Part 1 om vores eventyr i Tyskland, kan du finde det her. Glæd dig også til Part 3, hvor vi tager dig med til Østrig.

 

Sommerferie med tagtelt. Tagtelt i Tjekkiet. Ferie med børn.

Afslapning inden SUP-tur

 

Forventninger til Tjekkiet

Vi ankom til Tjekkiet uden helt at vide, hvad vi skulle forvente. Jeg, Nynne, havde godt nok været i Prag for mange år siden, men udover storbyen var resten af landet ukendt terræn. Hvor var den storslåede natur, og hvordan ville campinglivet være her? Ville det være lige så nemt som i Tyskland? Vi var spændte på at opdage, hvad Tjekkiet havde at byde på, og det viste sig hurtigt at være en overraskende perle, både hvad angår natur, oplevelser og camping med tagtelt.

 

Vandretur til Falkenštejn slotsruiner. Ferie med børn. Ferie i Tjekkiet. Ferie med tagtelt. Rejse med tagtelt i Tjekkiet.

På vej ned fra Falkenštejn

 

Overnatning i Tjekkiet:

Fri camping er ikke tilladt i Tjekkiet, så vi boede på tre forskellige campingpladser, hver med sin unikke charme. Campingpladserne var mere primitive, hvilket vi nød. Det føltes ægte og ikke poleret. Alle steder kunne vi betale med kort, og bål var en mulighed på mange af pladserne. Og priserne? Overraskende gode!

Tagtelt ferie med børn. Hvor skal vi overnatte i Tjekkiet. Gode campingpladser til tagtelt.

Aftendukkert 

 

Autokemp Jetřichovice

Beliggenhed: Midt i Český Švýcarsko nationalpark, var denne campingplads et idyllisk tilflugtssted. Med en naturlig swimmingpool og omgivet af klippevægge og frodig natur, var det en perfekt base for vores eventyr.

 

 

Beskrivelse: Pladsen var på mange måder primitiv – men på den bedste måde. Vi parkerede, hvor vi ville, lavede bål ved de mange bålsteder, og nød roen. Der var kun koldt vand i hanerne, så  når opvasken skulle tages, skulle man lige koge vandet først. Pladsen tiltrak mest vandrere, cyklister og minicampere.

Der var meget begrænset mulighed for at få strøm, så vi kunne ikke undvære vores Powerstation og Solceller

Pris: 200 kr. per døgn uden strøm og bad.

 

Solceller er uundværlige på vores tagtelt ferie. Sådan får du strøm til din minicamper eller car camper. Perfekt til når du rejser primitivt.

Solcellerne er uundværlige

Caravan Park Camping, Prag

Beliggenhed: På en ø lige under Vyšehrad-slottet i Prag ligger denne campingplads, ideelt placeret for at udforske byen. 

Beskrivelse: En lille bådtur og et par sporvognsstop, og du er midt i centrum! Pladsen var rummelig, der er hvad du behøver og personalet var super venlige. Vi brugte dog ikke meget tid her, da vi primært var i Prag.

Pris: 295 kr. pr. døgn inkl. strøm og bad.

Tagtelt i Prag. Perfekte campingplads i Prag. Færge fra Campingplads.
Den lille færge fra campingpladsen til centrum

Autokemp Sever

Beliggenhed: Lige ved den østrigske grænse fandt vi denne lille perle af en campingplads.

Beskrivelse: Vi fik en plads lige ned til søen og nød de fredelige omgivelser. Her var der bålpladser og – til vores glæde – gratis vaskemaskine! Det blev selvfølgelig udnyttet.

Pris: 170 kr. pr. døgn inkl. strøm og vaskemaskine.

Der tørres tøj

Vejafgifter

Du skal betale for at køre på de Tjekkiske veje. Det gør du ved at købe en vignette. Du kan købe den ved grænseovergange, udvalgte tankstationer og online. Vi oplevede en massiv kø ved en tankstation ved grænseovergangen, men heldigvis fik vi hurtigt købt vignetten online og slap på den måde for køen. 

Vandretur i Jetřichovice, Tjekkiet. Ferie med børn. Ferie i tagtelt. Hvad skal vi lave i Tjekkiet.

Vandretur i Jetřichovice

 

Hvad oplevede vi?

Vandretur til Falkenštejn slotsruiner

Kun 5 minutters gang fra vores campingplads ved Jetřichovice fandt vi starten på ruten til Falkenštejn, en spændende klippeborg. Ruten op var stejl, men udsigten fra toppen var alle anstrengelserne værd. Super fin halvdagstur, men ikke en tur for klapvogne, men bestemt for de eventyrlystne!

Fra Jetřichovice udgår flere spændende vandreruter, og byen byder på flere hyggelige spisesteder, alt sammen i en dejlig atmosfære. Vi kunne bestemt godt se os selv udforske dette område endnu mere i fremtiden.

Udsigten fra Falkenštejn slotsruin. Ferie med børn i Tjekkiet. vandretur med børn i Tjekkiet.

Udsigten fra Falkenštejn

Prag

Vi valgte den varmeste dag til vores tur til Prag – typisk! Ambitionerne for, hvad vi ville se, blev hurtigt nedjusteret. Men vi fik set alt det klassiske: Karlsbroen, Den Gamle Rådhusplads og Det Astronomiske Ur og udsigten fra Prag borg . En hyggelig, om end meget varm dag.

Ferie med børn i Tjekkeiet. rejse med tagtelt i tjekkiet. Prag.

Varm dag i Prag


Kutna Hora – Knoglekirken

Benkapellet i Sedlec er både fascinerende og lidt makabert. Et kapel dekoreret med menneskeknogler, men dog en oplevelse, man ikke glemmer. Efter besøget i kapellet, fandt vi en outdoor butik, hvor vi gjorde nogle gode kup på vandresko og tøj.

Billede lånt, da der var fotografering forbudt

 

SUP Tur

Vores stand-up paddleboards kom også i brug ved AUTOKEMP SEVER. Drengene var mest interesseret i at bruge dem til at hoppe i vandet, men det var alligevel en sjov tur.

SUP i Tjekkiet. Hvad skal vi lave med børn i Tjekkiet. Tagtelt ferie i Tjekkiet.

SUP ved Autokemp Sever

 

    Priser og Sprogbarrierer

    Tjekkiet overraskede os med sine lave priser, især udenfor Prag. Engelsk var begrænset udenfor byen, men vi kom langt med tegnsprog og venlighed. På en eller anden måde føles det mere som at være på eventyr, når alle ikke taler perfekt engelsk - er det mærkelig at have det sådan?

    Tagtelt med børn. Ferie med tagtelt. Hvordan rejser man med tagtelt og børn.

    Hygge i Tagteltet

    Ferie Traditioner

    Vi har udviklet nogle sjove ferie-traditioner i årenes løb:

    Nyt Land = et besøg i en Dechatlon-butik, køb af klistermærker til bilen og selvfølgelig jagten på julepynt. I Prag fandt vi en lille julebutik og fik købt nogle fine julekugler. Så kan vi mindes alle vores dejlige rejser, mens vi går rundt om juletræet.

    Julepynt i Prag. Hvorfor vi altid køber julepynt på vores ferie. De bedste ferietraditioner.

    Julebutik i Prag

    Ville vi komme retur til Tjekkiet?
    Helt sikkert!

    Har du nogle særlige ferie tradition, så del dem med os. 

    Tilbage til blog

    Indsend en kommentar