Sommerferie med Tagtelt: Eventyr gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig, del 1. Vandretur i Nationalpark Berchtesgaden. Jenner bjerget og Jennerbahn.

Sommerferie med Tagtelt: Eventyr gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig, del 1

14 dages eventyr gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig – Vores oplevelser og erfaringer

Er du på udkig efter inspiration til din næste sommerferie? Vi er en familie på fire, der rejser rundt med tagtelt på taget af bilen og en camperbox fyldt med alt vores udstyr. I år tog vi på en 14-dages tur gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig, og vi har valgt at dele vores oplevelser med jer over tre blogindlæg – ét for hvert land. For at gøre det endnu mere relevant for dig, deler vi også, hvad rejsen har kostet os i tredje del. Målet er at inspirere jer til nye eventyr og give gode råd om camper med tagtelt.

Hvis du er nybegynder inden for tagtelt-camping, så start med vores begynderguide , hvor du finder alt, hvad du har brug for at vide, inden du begiver dig ud på dit første eventyr.

Sommerferie med Tagtelt: Eventyr gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig, del 1. Vandretur i Nationalpark Berchtesgaden. Jenner bjerget og Jennerbahn.

I læ under markisen

Før afrejse: Minimal planlægning, maksimal frihed

Jo flere ture vi har taget med tagtelt, desto mere har vi lært, at det ikke er nødvendigt at planlægge alt ned til mindste detalje. I år var det samme: Vi havde ikke mange faste planer, udover at vi ville rejse mod Østrig via Tyskland og Tjekkiet. Vores rute var kun løst lagt, og vi var helt åbne for at ændre den undervejs, hvis noget spændende skulle dukke op. Det er en af de store fordele ved tagtelt-camping – friheden til at lade rejsen forme sig undervejs.

Afrejse: En tidlig start på eventyret

For at undgå myldretiden i Hamborg valgte vi at tage afsted kl. 03 om natten. Bilen blev pakket aftenen før, og det var bare at hoppe ind og køre afsted mod nye oplevelser. At køre tidligt har sine fordele: vejene var næsten tomme, og børnene sov det meste af vejen, hvilket gjorde turen meget lettere for dem.

Sommerferie med Tagtelt og Camperbox. Ferie i Minicamperen i Tyskland. Køkken i din bil.

Første morgen på sommerferien, Relax Camping am Teupitzer See

 

Overnatningssteder i Tyskland: Fra campingpladser til bondegårdsidyl

En af de vigtigste beslutninger, når man rejser med tagtelt, er, hvor man vil overnatte. I Tyskland er der mange muligheder, fra campingpladser til stellpladser og endda privatgrund, hvor værter tilbyder overnatning gennem apps som Park4Night. Her er nogle af vores overnatningssteder og hvad vi synes om dem.

Sommerferie med Tagtelt. Carcamping i Tyskland. Overnatning i Tagtelt i Tyskland.

Perfekt lille plads - Lige ned til badesøen Teupitzer

Relax Camping am Teupitzer See

Beliggenhed: Syd for Berlin, lige ved Teupitzer See

Beskrivelse: En hyggelig, lille campingplads med udsigt over søen. Perfekt til afslapning og en dukkert. Dog startede ferien med regn og tordenvejr, som viste sig at blive en tema for turen!

Pris: 219 kr. pr. nat uden strøm og bad.

    Campingplatz Grafenlehen

    Beliggenhed: Ved Berchtesgaden Nationalpark

    Beskrivelse: Vi valgte denne plads på grund af dens nærhed til den smukke nationalpark. Selvom vi ikke tilbragte meget tid på selve pladsen, nød vi det omkringliggende område og tog på vandreture. Strøm blev betalt efter forbrug via en måler.

    Pris: 520 kr. pr. nat med strøm (ex. bad).

     

      Wohnmobilstellplatz Spargelhof Kügel (Landvergnügen)

      Beliggenhed: Asparges-bondegård fundet via Park4Night

      Beskrivelse: En autentisk oplevelse med overnatning på en bondegård. Der var toilet, legeplads og en gårdbutik med frisk asparges og lokale delikatesser. Medbring kontanter til betaling.

      Pris: 75 kr. pr. nat (ex. strøm og affaldsaflevering).

       

        Stellplatz am Strandbad Dorfmark

        Beliggenhed: Nær motorvejen – perfekt til en hurtig overnatning på vej hjem

        Beskrivelse: Tæt ved motorvejen og nem adgang, men også en del støj fra trafikken. Legepladsen og badefaciliteterne var desværre lukket, da vi ankom sent på aftenen. Betaling foregik via en kuvert-løsning.

        Pris: 75 kr. pr. nat inkl. bad og toilet.

        Camperbox fra LangelandCampers. Carcamping. Køkken bag i bilen. Omdan din bil til en minicamper. Køleboks til bilen. Berlingo camper.Fuld gang i det i camperkøkkenet. 

          Oplevelser i Tyskland: Natur, ro og eventyr

          Denne sommer brugte vi meget tid på at slappe af, bade i søer og vandre. Især i Berchtesgaden Nationalpark fandt vi ro i naturen, selvom turen til Königssee var en smule for overfyldt til vores smag. Hvis du planlægger at besøge området, anbefaler vi at planlægge dine vandreture i forvejen for at undgå de mest travle stier.

          Sommerferie med tagtelt i Tyskland. Sommerfeie med børn.

          Aftendukkert og Afslapning

          Nationalpark Berchtesgaden

          Königssee: En smuk, men travl destination. Vi gik en 5 km vandrerute kaldet Malerwinkel, som førte os rundt om søen. Smukt, men lidt for mange turister til min smag.
          Sommerferie med Tagtelt: Eventyr gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig, del 1. Vandretur i Nationalpark Berchtesgaden. Jenner bjerget og Jennerbahn.
          Udsigten over Königssee

          Bjerget Jenner og Jennerbahn:

          Jennerbjerget er en del af Berchtesgaden Alperne og ligger i det sydøstlige hjørne af Tyskland tæt på den østrigske grænse. Jennerbahn er en svævebane, der tager dig fra dalstationen ved Schönau am Königssee til to forskellige stop på bjerget. Den første station er midtvejs på bjerget, og den sidste station ligger tæt på toppen, i en højde af cirka 1800 meter.

          Sommerferie med Tagtelt: Eventyr gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig, del 1. Vandretur i Nationalpark Berchtesgaden. Jenner bjerget og Jennerbahn.

          På vej mod toppen og ind i skyen

           

          Vi tog Jennerbahn helt til toppen og fortsatte herfra til fods mod Jenner Gipfel, bjergets top på 1874 meter. Denne tur er ikke særlig lang, kun omkring 550 meter, men det går stejl opad, og vi blev hurtigt forpustede. Udsigten fra toppen er normalt betagende med en panoramaudsigt ud over Königssee og de omkringliggende bjerge i nationalparken. Desværre var vejret ikke med os den dag – tågen var så tæt, at vi næsten ikke kunne se et par meter frem.

          Udsigten vi håbede at se.

          Sommerferie med Tagtelt: Eventyr gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig, del 1. Vandretur i Nationalpark Berchtesgaden. Jenner bjerget og Jennerbahn.

          Den udsigt vi i virkeligheden fik.

          Selvom vi ikke fik den spektakulære udsigt, som vi havde håbet på, blev det alligevel en mindeværdig oplevelse. Tågen skabte en mystisk stemning, og vi fik en sjov historie med hjem om "den gang vi besteg et bjerg, men ikke kunne se noget som helst". På vejen ned blev vi overrasket af køer, der fredeligt græssede i skyerne, og det skabte en surrealistisk, næsten drømmeagtig stemning på vores vandring.

          Sommerferie med Tagtelt: Eventyr gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig, del 1. Vandretur i Nationalpark Berchtesgaden. Jenner bjerget og Jennerbahn.

          Jennerbahn, et lille hul i skyen

          Jennerbahn er et ideelt udgangspunkt for flere forskellige vandreruter. Ved toppen finder man et oversigtskort med forskellige ruter markeret, så du kan vælge en vandretur, der passer til din tid og form. Nogle ruter går opad, mens andre leder dig nedad gennem bjergene. Vi valgte en rute, der førte os ned til mellemstationen, hvor vi kunne tage liften resten af vejen ned. Turen nedad tog omkring halvanden time og gik gennem frodige skove og åbne bjerglandskaber – selvom det meste af vores udsigt desværre var skjult i tåge.

          Sommerferie med Tagtelt: Eventyr gennem Tyskland, Tjekkiet og Østrig, del 1. Vandretur i Nationalpark Berchtesgaden. Jenner bjerget og Jennerbahn.

          På vej ned af Jennerbjerget

          Selvom nedstigningen primært gik nedad, fandt vi det overraskende krævende. At gå nedad i længere tid kan være hårdere for knæ og hofter end opstigningen, så jeg var glad for at have mine vandrestave med. Hvis du døjer med knæ- eller hoftesmerter, kan vandrestave virkelig være en stor hjælp på de stejlere nedture.

          Pris: En familiebillet til Jennerbahn kostede os omkring 750 kr., hvilket gav os adgang til både dalstationen og toppen af Jenner.

          Tyskland som rejseland: Mere end bare et gennemkørselsland

          Mange tænker måske på Tyskland som et land, man blot kører igennem for at nå andre destinationer, men det er så meget mere. Fra dybe skove og rolige søer til bjergrige nationalparker – Tyskland har en bred vifte af naturoplevelser at byde på. Der er selvfølgelig også et par udfordringer: mit skoletysk har vist sig lidt rustent, og overraskende mange steder taler de stadig begrænset engelsk. Men det giver også rejsen en ekstra dimension af eventyr. Husk kontanter, da ikke alle steder tager kort!

          Alt i alt var Tyskland en skøn start på vores sommerferie. Følg med i næste del, hvor vi tager jer med til Tjekkiet, og til slut deler vi, hvad hele rejsen kostede os.

           

          Få endnu mere inspiration til din næste tagteltferie! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste tips, erfaringer og rejsefortællinger direkte i din indbakke. Eventyret venter – er du klar?

          Tilbage til blog

          Indsend en kommentar